Gå til sidens indhold

Ferie og orlov

​Der er vedtaget en ny ferielov med virkning fra den 1. september 2020, enkelte dele er dog allerede er trådt i kraft pr. 1. januar 2019. Den nye ordning er beskrevet nedenfor, hvor du også kan læse om andre former for fravær fra arbejdspladsen i form af fx feriefridage, omsorgsdage og barsel.

  • Ferie

    Fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. På den måde kan nye på arbejdsmarkedet holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

    Indtil da er vi i en overgangsordning. Det betyder, at ferie til afholdelse i 2020 fra 1. maj til frem til ordningen træder i kraft 1. september tæller 16,64 feriedage svarende til de første otte måneders optjening af 2,08 feriedage i optjeningsåret 2019. Ferie optjent fra den 1. september 2019 og til 1. september 2020 vil blive indfrosset og udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet. Din arbejdsgiver kan varsle feriedagene afholdt senest i løbet af september 2020, hvis ikke I indgår en anden aftale.

    Fra 1. september begynder du at optjene samtidighedsferie med 2,08 dage pr. måned svarende til de 25 dage pr. år, du som lønmodtager altid har ret til. Hertil kommer yderligere dage, hvis der på din arbejdsplads er indgået aftaler om dette.

    Er du deltidsansat, optjener du samme antal feriedage som en fuldtidsansat, men feriegodtgørelse, løn under ferie eller feriepenge vil være tilsvarende mindre.

    Fra september 2020 løber ferieåret fra 1. september til 31. august. Det vil dog være muligt at afholde ferien i yderligere fire måneder frem til den 31. december.

    Feriens placering og varsling

    Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår ferien skal holdes, og har ret til placere din ferie, så det er bedst for virksomheden. Ofte er sker det dog i dialog med medarbejderne, hvor arbejdsgiveren så vidt muligt tager hensyn til ferieønsker. 

    Ferien opdeles i fem uger hovedferie og to ugers restferie. I hovedferien har du krav på at holde tre ugers sammenhængende ferie, der ligger i perioden 1. maj-30. september. Hvis arbejdsgiver bestemmer, hvornår hovedferien placeres, skal du have mindst tre måneders varsel. Restferien kan arbejdsgiver placere når som helst i ferieåret med mindst én måneds varsel. Du har som hovedregel ret til at holde restferien i perioder på mindst fem dage.

    Ferie på forskud

    Med samtidighedsferie kan du komme i en situation, hvor du ikke har optjent feriedage nok til at komme på en længerevarende betalt ferie.

    Du kan dog aftale ferie uden løn med din arbejdsgiver eller indgå en aftale om at holde betalt ferie, som du endnu ikke har optjent, på forskud. I første tilfælde vil du have krav at få den afholdte ferie udbetalt med din løn, og i det andet tilfælde vil den ferie, du skylder, blive fratrukket i ferien, du optjener senere på ferieåret.

    Hvis du stopper i jobbet, inden din arbejdsgiver kan nå at få tilbagebetalt forskudsferie, kan din arbejdsgiver modregne kravet i din løn eller i dine feriepenge.

    Overførsel af ferie

    Du skal holde 20 feriedage om året. De sidste 5 feriedage kan du efter aftale med din arbejdsgiver overføre til det følgende ferieår og på denne måde fx spare sammen til en længerevarende ferie.

    Det er vigtigt, at du i forbindelse med overførsel af ferie aftaler med arbejdsgiveren, hvornår den sammensparede ferie skal holdes.

    Fratræder du dit job, men fortsætter på arbejdsmarkedet, skal din tidligere arbejdsgiver indbetale optjent ferie som feriepenge til Feriekonto. Feriegodtgørelsen beregnes som 12,5 procent af hele din skattepligtige indkomst.

    Fratræder du din stilling med henblik på helt at forlade arbejdsmarkedet, kan du få dine feriepenge udbetalt. Det gælder fx, hvis du rammes af sygdom og skal på førtidspension, eller hvis du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Du får ikke feriepenge udbetalt, hvis du skal på efterløn, der får du dem i stedet på Feriekonto og kan hæve dem, når du holder ferie.

    Ferie og sygdom

    Er du sygemeldt, inden ferien begynder, kan du ikke holde ferie. Du vil i de tilfælde have krav på at holde ferien på et senere tidspunkt, og hvis det ikke er muligt inden for ferieåret, kan du få pengene udbetalt.

    Du må ikke tage på planlagte rejser, mens du er sygemeldt. Hvis du ønsker at rejse trods din sygemelding, skal du aftale med din arbejdsgiver, at det er i orden.

    Bliver du syg, efter du har påbegyndt din ferie, har du krav på erstatningsferie, når du har været syg i fem dage. Du skal melde dig syg hos arbejdsgiver og selv dokumentere sygdommen ved en lægeerklæring. 

    Barsel er også en såkaldt feriehindring, så du kan ikke holde barsel og ferie samtidig. Hvis du ikke kan nå at holde din ferie inden ferieårets udløb, kan du enten få din ikke-afholdte ferie udbetalt eller overført til senere afholdelse.

    Er du helt eller delvist afskåret fra at holde ferie på grund af sygdom og barsel mv. kan du få udbetalt din optjente feriegodtgørelse uden at holde ferie.

    Ferie i forbindelse med opsigelse

    Er du opsagt fra dit job, kan arbejdsgiver kun forlange, at du holder din ferie inden fratrædelsen, hvis både ferien og opsigelsesvarslet kan holdes, inden du fratræder.

    Hvis du er fritstillet i forbindelse med en opsigelse, anses såvel hoved- som restferie automatisk for afholdt. Ferie og ferievarsel skal kunne rummes i fritstillingsperioden.

    Ferietillæg

    Der er fortsat et ferietillæg på 1 procent efter de nye regler, ferietillægget kan dog være højere i lokale overenskomster. Din arbejdsgiver kan udbetale ferietillægget på to forskellige måder: enten samtidig med, du holder ferie, eller i to årlige rater i henholdsvis maj og august. Et udbetalt ferietillæg kan ikke kræves tilbagebetalt.

    Aftaledokumenter

    Ferieloven

    Ferievejledning december 2019, statsansatte

    Ferieaftale 2020, statsansatte

    Aftale om særlig feriegodtgørelse, statsansatte

    Ferieaftale for ansatte i kommuner 2020

    Aftale om 6. ferieuge for ansatte i kommuner 2020

    Ferieaftale for ansatte i regioner 2018

    Aftale om 6. ferieuge for ansatte i regioner 2018
     


  • Fridage

    Som ansat har du fri på helligdage, med mindre du indgår i nogle vagtordninger, der kræver, at du er på arbejdet.

    Du har fri med løn på følgende helligdage:

    • Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag
    • Store Bededag
    • Kristi Himmelfartsdag
    • 2. Pinsedag
    • 1. og 2. juledag
    • Nytårsdag

    1. maj, 5. juni, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er ikke helligdage.

    For ansatte i kommuner og regioner gælder det, at ovennævnte dage er fridage med løn, hvis der er kutyme for, at medarbejderne på afdelingen holder fri. Hvis det øvrige personale på arbejdspladsen arbejder disse dage, skal du som DSL’er også arbejde.

    Ansatte i staten har ikke fri disse dage. Ønsker du at holde fri den 1. maj for at deltage i 1. maj-arrangementer, skal det i vist muligt omfang imødekommes. Du skal selv betale fridagen.

    Er du ansat i et privat firma, har du også fri med løn på helligdage. For så vidt angår de øvrige dage (1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag) skal det fremgå af din overenskomst/kontrakt, at de er fridage.

    Feriefridage/6. ferieuge i kommune og region

    Som ansat i kommune eller region er du omfattet af en aftale, der giver dig ret til yderligere fem ferie dage udover ferielovens fem ferieuger.

    Feriedagene adskiller sig fra ferielovens ferie både i forhold til afviklingen og i forhold til udbetaling af dagene, hvis du ikke holder fri i de fem dage. Feriedagene afholdes efter den ansattes ønske, medmindre arbejdets udførelse hindrer det, og de kan holdes på et hvilket som helts tidspunkt i ferieåret.

    Hvis du ikke ønsker at holde de fem fridage, kan dagene i stedet udbetales, når ferieåret udløber.

    Der kan i din kommune eller region være aftalt en særregel. Det skal du tjekke i din kommune.
    Særreglen betyder:

    • at du skal give din arbejdsgiver besked inden den 1. oktober eller evt. en senere dato, som kommunen fastlægger, hvis du ønsker dagene udbetalt.
    • at du skal give besked til arbejdsgiveren så tidligt som muligt, hvis du ønsker at holde fri på dagene.
    • at hvis arbejdsgiveren forhindrer, at dagene kan afholdes, udbetales dagene kontant.
    • at hvis du selv undlader at afholde dagene, overføres de til det næste ferieår.

    Hvis du fratræder din stilling, uden at dagene er afviklet, udbetales dagene kontant.

    Feriefridage/6. ferieuge i staten

    Ansatte i staten optjener ret til fem særlige feriedage (den 6. ferieuge). Som udgangspunkt afvikles de særlige feriedage efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

    Medarbejderens ønske om placering af dagene skal dog imødekommes, medmindre afholdelsen er uforenelig med tjenesten.

    Hvis det ikke senest den 1. januar er aftalt, hvornår dagene skal afholdes, kan arbejdsgiveren bestemme, hvornår dagene skal afholdes. Du skal varsles én måned før om afholdelse af dagene.

    Er de særlige feriedage ikke afviklet ved ferieårets udløb, skal arbejdsgiveren af egen drift udbetale kontant godtgørelse til den ansatte, medmindre der er indgået aftale om overførsel af dagene til et senere ferieår.

    Som ansat kan du aftale med arbejdsgiveren, at de særlige feriedage ikke afvikles, men i stedet udbetales kontant ved ferieårets udløb.

    Hvis du fratræder dit job, skal resterende særlige feriedage udbetales kontant. 

    6. ferieuge for privatansatte

    Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af overenskomsten, om du er omfattet af en 6. ferieuge og i givet fald, hvilke regler der gælder omkring optjening og afvikling.

    Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, skal det præcist aftales, at du har ret til en 6. ferieuge, samt hvorledes vilkårene for denne uge er.

  • Omsorgsdage

    Hvis du er offentligt ansat, har du ret til to omsorgsdage med fuld løn fra din arbejdsgiver pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år – i alt op til 16 dage.

    Retten til omsorgsdage gælder uanset, hvilket tidspunkt på året du er blevet ansat, og uanset om barnet er født/modtaget på et tidspunkt, hvor du ikke var offentligt ansat.

    Retten til omsorgsdage gælder begge forældre, det vil sige biologiske forældre, adoptivforældre eller andre indehavere af forældremyndigheden. Der gælder desuden ingen særlige betingelser for, hvad du skal bruge dagene til, og de kan holdes, når du har behov for det.

    Omsorgsdagene kan holdes som hele eller halve arbejdsdage. Der er ingen varslingsfrister for omsorgsdagene, men du skal anmode om afholdelse tidligst muligt.

    Bliver du syg eller har andet lovligt forfald, efter omsorgsdagen er begyndt, betragtes den som afholdt.

    Du kan ikke spare omsorgsdagene op. Dagene falder bort ved kalenderårets udløb, hvis de ikke bliver brugt. Du kan heller ikke få dagene udbetalt.

    Hvis du ansættes af en anden arbejdsgiver inden for samme område, kan du medtage ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold inden for et kalenderår. I andre tilfælde bortfalder dagene og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

    Der kan dog ske overførelse af omsorgsdage til det efterfølgende kalenderår, hvis:

    • du har overslydende omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget. 
    • Hvis du er forhindret i at bruge omsorgsdage, fordi du holder graviditets-, barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår.

    Retten til overførsel gælder alle de omsorgsdage, du har ret til, det vil sige også omsorgsdage for søskende.

    Du kan også have ret til omsorgsdage, hvis du er privatansat – det vil i så fald fremgå af din overenskomst eller kontrakt. 

  • Orlov

    Tjenestefrihed – også kaldt orlov – er fravær fra tjenesten i en tidsbegrænset periode med ret til efter periodens udløb at genindtræde i en stilling inden for ansættelsesområdet. 

    Tjenestefrihed kan bevilges af arbejdsgiveren efter ansøgning fra den ansatte. Den ansatte har normalt ikke krav på orlov, men der er er dog retligt krav på tjenestefrihed uden løn til visse særlige formål.

    Mulighederne for tjenestefrihed strækker sig fra tjenestefrihed uden løn, uden medregning i lønancienniteten og uden optjening af pension til tjenestefrihed med fuld løn og medregning i lønancienniteten samt fuld optjening af pension.
    Inden for rammerne findes forskellige kombinationsmuligheder.

    Som udgangspunkt er den ansatte under fraværet ansættelsesretligt stillet, som hvis pågældende var i tjeneste. Det vil fx sige, at den pågældende på linje med andre ansatte kan afskediges, hvis der foreligger saglige årsager hertil.

    Orlov for overenskomstansatte

    På overenskomstområdet kan der ydes tjenestefrihed i det omfang, der er hjemmel til det i den enkelte overenskomst. 

    I overenskomsterne er bestemmelserne udformet, så der kan gives tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod arbejdsgiverens interesse. Der er normalt ikke hjemmel til at give tjenestefrihed med løn.

    Ansøgninger om tjenestefrihed behandles og afgøres af arbejdsgiveren. Et eventuelt afslag på anmodning om tjenestefrihed anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring og skriftlig begrundelse for afslaget skal derfor iagttages. 

    Det er normalt arbejdsgiverens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. 

    Ansatte, der under tjenestefrihed har ansættelse i Grønland eller på Færøerne, bør normalt ikke afskediges i tjenestefrihedsperioden eller eventuelt kun således, at opsigelsesvarslet først regnes fra tjenestefrihedsperiodens udløb.

    Særligt for tjenestemænd

    Principielt har alle tjenestemænd uanset anciennitet, stilling og arbejdsopgaver mulighed for at få tjenestefrihed for en periode eller eventuelt i flere af hinanden uafhængige perioder. I de tilfælde, hvor der ikke er et retskrav på tjenestefrihed, vil anciennitet, stilling og arbejdsopgaver kunne indgå i vurderingen af, om der skal bevilges tjenestefrihed.

  • Barsel

    Når du skal være mor eller far, har du ret til at være fraværende fra arbejdet for at passe det nyfødte barn.

    Din ret til fravær og løn under barsel afhænger af, hvilken overenskomst, aftale eller lov, du er omfattet af. Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, vil din ret til barsel fremgå af din ansættelseskontrakt og af funktionærlovens regler om barsel. 

    Ret til fravær med dagpenge

    Hovedprincippet er, at forældrene ved graviditet/barsel tilsammen har ret til orlov på dagpenge i 52 uger. Nogle perioder er reserveret moren, andre er reserveret faren, og så er der perioder, som dækker begge forældre.

    • Moderen har ret til fire ugers fravær inden termin.
    • Efter fødslen har moderen ret til orlov i 14 uger.
    • Faderen har ret til to ugers orlov sammen med moderen lige efter fødslen.
    • Efter aftale med arbejdsgiver kan de to uger flyttes til et andet tidspunkt inden for de 14 uger, hvor moren har orlov.
    • Efter udløbet af den 14. uge har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov tilsammen, som de kan fordele mellem sig. 

    Regnestykket for fravær med dagpengeret ser sådan ud:

    • 4 uger (moderens ret til orlov før fødsel)
    • 2 uger (fædreorlov efter fødsel)
    • 14 uger (moderens ret til orlov efter fødsel)
    • 32 uger (forældrenes ret til orlov med dagpenge fra 15. uge og frem)

    I alt 52 uger.

    Særligt for offentligt ansatte – fravær med løn

    Som offentligt ansat har du ret til fuld løn under en del af perioden.

    Moren har ret til fuld løn fra seks uger før fødslen for ansatte i staten og otte uger før fødslen for ansatte i kommuner eller regioner. Hertil kommer de 14 uger efter fødslen og seks ugers forældreorlov fra barnets 15. uge. 

    Faren har ret til to ugers fædreorlov efter fødslen og desuden syv ugers forældreorlov fra barnets 15. uge med fuld løn. 

    Moren og faren har tilsammen ret til yderligere seks uger med fuld løn. Ugerne kan frit deles mellem forældrene. Er din partner ansat på en anden overenskomst end du, er der ikke nogen at dele med, og du kan tage alle 6 uger selv.

    Hvis du er på orlov og får fuld løn fra din arbejdsgiver, skal du være opmærksom på, at du samtidig bruger af din dagpengeret. Hvis du fx har ti uger med fuld løn fra din arbejdsgiver, er der 22 uger tilbage på dagpenge. Hvis begge forældre vælger at gå hjemme samtidig og få fuld løn fra deres arbejdsgiver, bruger begge forældrene af dagpengeretten.

    Ret til fravær uden betaling

    Ud over de samlet set 52 uger med ret til betalt orlov, kan forældrene forlænge perioden yderligere med en periode uden betaling, så de i alt kommer op på 40/46 uger afhængig af, om de er i beskæftigelse. Ved den model er reglerne frem til 32. uge som beskrevet ovenfor.  

    Regnestykke for den samlede ret til fravær delvist uden løn ser sådan ud:

    • 4 uger (moderens ret til orlov før fødsel)
    • 2 uger (fædreorlov efter fødsel)
    • 14 uger (moderens ret til orlov efter fødsel)
    • 32 uger (moderens ret til orlov fra 15. uge og fremefter)
    • 32 uger (faderens ret til orlov fra 15. uge og fremefter)
    • 28 uger (forlængelse af moderens og faderens orlov med 14 uger til hver som ledig kan forlængelsen kun være 8 uger)

    Tilsammen har forældrene ret til fravær i 112 uger, men kun ret til betaling i 52 uger.

    Særligt for privatansatte

    Det som udgangspunkt din individuelle kontrakt eller arbejdspladsens personalepolitik, der bestemmer din løn og rettigheder i forbindelse med barselsorlov.

    Ifølge Funktionærloven har kvinder ret til fravær med halv løn fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Funktionærloven giver ingen ret til fravær med løn til faderen. Du kan godt have ret til bedre vilkår end funktionærloven, så husk at tjekke din kontrakt for at være sikker på, hvad der gælder for dig. Din arbejdsplads kan også have en husaftale, der medfører bedre vilkår end lovgivningen.

    Særligt for nyuddannede

    Nyuddannede kan i visse situationer få barselsdagpenge fra kommunen svarende til dimittendsatsen for arbejdsløshedsdagpenge.

    Ved fødsel umiddelbart inden studieafslutningen, hvor barnet er født så sent i studiet, at en del af barselsorloven ligger efter studieafslutningen, har du ret til barselsdagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor uddannelsen er afsluttet.

    Ved fødsel umiddelbart efter studieafslutningen har du ret til barselsdagpenge fra kommunen, hvis du overgår til barselsorlov en måned efter studieafslutningen.

    Aftaledokumenter:

    Barselsloven
    AC’s vejledning om barsel
    Lov om ligebehandling
    Stat – Barselvejledning
    Stat – Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
    Region – Aftale om fravær af familiemæssige årsager
    Kommune – Aftale om fravær af familiemæssige årsager
    Kommenteret barselsaftale – kommune og region 2008
    Barselsudligningsordning – kommune og regioner

Mit DSL