Gå til sidens indhold

En sund arbejdsplads

​​Et godt arbejdsmiljø er mere end hæve- og sænkeborde og frugtordninger. En sund arbejdsplads er et sted, hvor alle ansatte og ledere trives både fysisk og psykisk.

Både arbejdsgiver og medarbejder har ansvaret for, at arbejdsmiljøet lever op til lovgivningskrav. Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, der rådgiver og vejleder om arbejdsmiljø – såvel det fysiske som det psykiske. Det er også Arbejdstilsynet, der kommer på kontrol i virksomhederne og følger op på APV'en (arbejdspladsvurderingen).

Branchearbejdsmiljørådene (BAR) udarbejder branchevejledninger, som er nyttige værktøjer i forbindelse med udarbejdelse af APV, indretning af arbejdsplads mv. Desuden har Arbejdstilsynets vejledninger, der beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledningerne bygger på regler (lov og bekendtgørelser), som er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor en virksomhed har fulgt en AT-vejledning. AT-anvisninger og AT-meddelelser vil efterhånden blive afløst af AT-vejledninger. Du kan finde vejledningerne her.

Med meget få virkemidler kan du som ansat hjælpe med til at skabe en sund og rar arbejdsplads: støt op om de initiativer, der tages på din arbejdsplads for at fremme trivslen, og vær opmærksom på dine egne behov, kompetencer og ressourcer. Tal med din nærmeste leder om det, fx ved den årlige MUS-samtale. Du kan også få uafhængig rådgivning, i forbindelse med spørgsmål om arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, hos DSL.

  • Sygdom

    ​Du skal straks informere din arbejdsgiver, hvis du er syg. Du skal melde dig syg ved arbejdstids begyndelse den første hverdag, hvor du er syg. Findes der retningslinjer for sygemelding på din arbejdsplads, skal du rette dig efter dem.

    Sygemelder du dig ikke, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet. Din udeblivelse kan blive betragtet som en så grov misligholdelse, at arbejdsgiver kan bortvise dig og dermed bringe din ansættelse til ophør straks.

    Når arbejdsgiveren er korrekt informeret om sygdomsfraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Er du ansat som funktionær, har du ret til at få fuld løn under din sygdom.

    Sygefraværssamtale

    Hvis du er sygemeldt i længere tid, har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal afholdes senest fire uger efter første sygedag. Hvis arbejdsgiver ønsker det, skal du dokumentere, at du er syg, også selv om der allerede foreligger en dato for din raskmelding. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel og på den mest hensigtsmæssige måde.

    Du har pligt til at deltage i samtalen, der som udgangspunkt skal afholdes som en personlig samtale. Det er muligt at tage en bisidder med.

    Er du for syg til at deltage i samtalen, kan den afholdes telefonisk. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig samtale, eller at samtalen kan forværre din sygdom, afholdes samtalen ikke.

    Sygefraværssamtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en drøftelse af arbejdstidens længde, specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde. Du er dog ikke forpligtet til at acceptere ændringer i arbejdsopgaverne i videre omfang end de almindelige regler om ændring af stillingsindhold. Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler, kun hvilke funktionsbegrænsninger, du har i forhold til arbejdsopgaverne. 

    Fastholdelsesplan

    Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end otte uger, kan du når som helst i sygdomsforløbet anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en skriftlig fastholdelsesplan – din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning, hvis det vurderes, at der ikke er behov for det.​

    Planen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen helt eller delvist, samt hvordan du på længere sigt fastholdes på arbejdspladsen.

    Mulighedserklæring

    Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt under din sygemelding forlange, at der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Mulighedserklæringer udarbejdes typisk i forbindelse med en sygefraværssamtale.​Erklæringen skal bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.

    Som udgangspunkt skal samtalen i forbindelse med udfærdigelse af mulighedserklæringen afholdes som en personlig samtale, din arbejdsgiver indkalder til med rimeligt varsel. Du har pligt til at møde op ved samtalen, men er du for syg til at deltage i en personlig samtale, kan den afholdes telefonisk, medmindre din læge vurderer, at du ikke kan. 

    Mulighedserklæringen består af to dele.
    Første del skal udarbejdes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab og indeholde jeres vurdering af, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.

    Anden del af mulighedserklæringen skal efterfølgende udfyldes af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om dét, du og din arbejdsgiver har aftalt, er forsvarligt. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

    Det er dit ansvar, at mulighedserklæringen bliver sendt til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, ca. 14 dage. Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

    Hvis du melder dig syg på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, i en afskedigelsessituation eller er for syg til at deltage i en samtale med din arbejdsgiver er det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en mulighedserklæring. I så fald kan din arbejdsgiver i stedet bede om en såkaldt friattest (lægeerklæring) med et skøn over sygdommens varighed eller anmode om en varighedsattest. Erklæringen betales af din arbejdsgiver.

  • Arbejdsskader

    Alle i virksomheden har et ansvar for at forebygge arbejdsskader og ulykker. Øget kommunikation om sikkerhed i organisationer kan være et vigtigt bidrag til at højne sikkerheden.

    For at en virksomhed opnår et højt sikkerhedsniveau, bør den:

    • formulere en sikkerhedspolitik, der er operationel.
    • integrere sikkerheden i hele organisationen 
    • Planlægge målrettede sikkerhedsaktiviteter og deres gennemførelse.
    • gennemføre løbende evalueringer af sikkerheden og nye initiativer til udvikling og forbedringer.

    Når skaden er sket

    Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade til sit forsikringsselskab eller til ​Arbejdsmarkedets Erhvervssikring så hurtigt som muligt. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigst muligt. Du har selv mulighed for at anmelde en skade ved at udfylde en anmeldeblanket og sende den til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

    Du har også mulighed for at afslå, at skaden behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når din skade er anmeldt, har du én uge til at meddele, at du ikke ønsker din sag behandlet. Du kan derudover altid bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at stoppe en sagsbehandling.

    Du skal være opmærksom på, at fristen for anmeldelse af en arbejdsulykke er ét år, efter skaden er sket. For erhvervssygdomme er fristen ét år efter, du finder ud af, at din sygdom skyldes dit arbejde.

    Forløbet i en arbejdsskadesag

    En anmeldt arbejdsskade behandles forskelligt afhængigt af, om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

    En sag om en arbejdsulykke vil i første omgang blive behandlet af din arbejdsgivers forsikringsselskab. Vurderer selskabet, at skaden ikke giver varigt mén, er skaden ikke erstatningsberettiget. Er du uenig i forsikringsselskabets afgørelse, kan du bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at behandle din sag.

    Vurderer forsikringsselskabet, at du har ret til erstatning ud over betaling af udgifter til sygebehandling, vil sagen altid blive sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som behandler sagen. 

    Som led i sagsbehandlingen vil forsikringsselskaberne og/eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte indsamle flere oplysninger for at kunne behandle din sag korrekt, fx fra læger, sygehuse, SKAT, mv. Derudover har din arbejdsgiver pligt til at give oplysninger om sagen. Du vil løbende blive holdt orienteret i sagen.

    Skaden skal også anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis du er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete.

  • Stress

    Stress er ikke en sygdom, men en belastningsreaktion. Om en belastning medfører stress, afhænger af balancen mellem de krav, der stilles, og de forudsætninger og muligheder, du har for at leve op til kravene, fx nødvendige kvalifikationer, tilstrækkelig tid og tekniske hjælpemidler.

    Stress er en naturlig reaktion på pres fra omverdenen og er er ikke farligt, hvis presset – som i de fleste tilfælde – letter efter en kortere periode, så stressreaktionen stopper. Men stress bliver farligt, hvis du udvikler en mere permanent stresstilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab. En permanent stresstilstand kan føre til udbrændthed, depression samt hjerte- og karsygdomme.
    Det er derfor vigtigt, at du:

    • er opmærksom på, hvordan du har det.
    • er opmærksom på, hvordan andre har det på arbejdspladsen.
    • lærer dine egne stresssymptomer at kende.
    • er opmærksom på, hvordan du forebygger stress.
    • lærer at tackle stress i det daglige – på arbejdspladsen og i familielivet.
    • sørger for afkobling og afslapning.
    • søger professionel hjælp, hvis stress bliver en permanent tilstand.

    Hvis du har problemer med det psykiske arbejdsmiljø eller har spørgsmål om fx stress, kan du kontakte DSL.

  • Fysisk arbejdsmiljø
    ​De fysiske rammer på din arbejdsplads skal passe til dit arbejde. For indretning af arbejdspladsen gælder bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. I den står fx, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske og psykiske sundhed.

    Det er vigtigt, at du tænker over dine arbejdsstillinger, hvad end du arbejder på kontor eller er ude i felten. Du kan selv være med til at forebygge mange arbejdsskader og overbelastningsskader i dit daglige arbejde.

    Arbejder du på kontor, kan du fx gøre det ved at:

    • variere dine siddestillinger.
    • stå op eller bevæg dig rundt ind imellem.
    • bruge funktionen på dit hæve-sænkebord.
    • kende og brug indstillingsmulighederne på dit kontorudstyr.
    • lave strækøvelser eller andre former for øvelser.
  • Psykisk arbejdsmiljø

    Det psykiske arbejdsmiljø omfatter mange aspekter, fx forholdet til chef, kolleger og kunder, arbejdets organisering og balancen mellem ressourcer og krav.

    Der findes mange værktøjer til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Nogle af dem henvender sig til hele arbejdspladsen/afdelingen, mens andre er rettet mod det enkelte individ. Der findes ingen facitliste, og det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte. Hos Videncenter for Arbejdsmiljø finder du informationer og gode råd om psykisk arbejdsmiljø. Du kan også kontakte DSL's sekretariat, hvis du har spørgsmål til eller udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

  • Graviditet

    Du har pligt til at fortælle din arbejdsgiver om din graviditet senest tre måneder før forventet fødsel, men af hensyn til din og dit barns sikkerhed og sundhed kan det være en god ide at fortælle din arbejdsgiver tidligt, at du er gravid. 

    Din arbejdsgiver har pligt til at vurdere, om du som gravid medarbejder er udsat for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten eller det ufødte barn, fx fra arbejdsstillinger, kemiske stoffer, smitterisiko eller arbejdstider. Tal med din arbejdsgiver, hvis du selv har mistanke om forhold på din arbejdsplads, der kan være belastende for din graviditet. 

    Hvis det er tilfældet, skal der foretages en konkret risikovurdering, der eventuelt kan føre til omplacering til andre opgaver eller fraværsmelding.​

    Arbejdsmedicinske klinikker

    Hvis du er i tvivl om de risici, der eventuelt er kan være på din arbejdsplads i forbindelse med din graviditet, kan du tage kontakt til din lokale arbejdsmedicinske klinik på hospitalet på eget initiativ eller via henvisning fra din læge, arbejdsmiljøorganisationen eller fagforeningen.

    Klinikken kan vurdere, om du har været eksponeret for en fosterskadelig påvirkning fx efter et indtruffet uønsket graviditetsudfald som en spontan abort, og foretage et skøn over risikoen for, at der er sket skade på fostret.

  • Samarbejdsudvalg
    En måde at sikre et godt arbejdsmiljø er gennem et velfungerende samarbejdsudvalg. I samarbejdsudvalget kan arbejdsgiver og medarbejdere drøfte forhold, der handler om arbejdspladsen.
    På hele det offentlige område er der indgået aftaler om samarbejdsudvalg eller MED-udvalg.​ I alle offentlige institutioner med mindst 25 beskæftigede skal der oprettes et samarbejdsudvalg. Hvis der inden for en institution er flere arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion, hvor medarbejderantallet er 25 og derover, skal der oprettes et samarbejdsudvalg for hvert af arbejdsstederne. Hvis der oprettes flere samarbejdsudvalg inden for en institution, skal der endvidere oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, der er fælles for hele institutionen. 

    I institutioner med færre end 25 ansatte skal arbejdsgiveren og medarbejderne også samarbejde efter principperne i samarbejdsaftalerne. Man kan vælge at etablere et samarbejdsudvalg, eller der kan aftales systematiske møder mellem arbejdsgiveren og medarbejderne på institutionen.

    Udvalgets sammensætning

    Antallet af pladser i samarbejdsudvalget fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Der må ikke være flere ledelsesrepræsentanter end medarbejderrepræsentanter. Der må gerne være flere medarbejderrepræsentanter.

    Udvalget skal være repræsentativt sammensat. Er der medarbejdergrupper, der ikke bliver repræsenteret, kan der nedsættes et kontaktudvalg.

    Medarbejdersidens samarbejdsudvalgsrepræsentanter og suppleanter udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer. SU-repræsentanter og -suppleanter, der ikke er tillidsrepræsentanter, er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter. 

    Udvalgets opgaver

    Samarbejdsaftalerne inddeler udvalgets opgaver i 2 dele: information/drøftelse og medbestemmelse.

    I både stat, region og kommune påhviler det arbejdsgiveren at informere om alle væsentlige forhold af betydning for institutionens arbejds- og personaleforhold. Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samarbejdsudvalget, såfremt én af parterne ønsker det. Når samarbejdsudvalget skal drøfte budget og økonomi, er det særligt relevant, at ledelsen orienterer om økonomien i forhold til arbejds- og personaleforhold, fx ny løndannelse, behov for og iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter samt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress.

    Samarbejdsudvalget er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinjer for arbejdsforhold, fx placering af daglig arbejdstid og pauser, velfærdsforanstaltninger og forhold vedrørende medarbejdernes sikkerhed. Det gælder også personaleforhold som ansættelser, afskedigelser og forfremmelser.

    Møder afholdes fortrinsvis i arbejdstiden. Herudover forudsættes det, at samarbejdsudvalget selv fastsætter en forretningsorden. 

    Medlemmer af samarbejdsudvalget kan normalt frit referere, hvad der sker i udvalget, men de er underlagt den tavshedspligt, der følger af deres tjenesteforhold og forvaltningsloven.

    Hvis parterne er uenige om fortolkningen af aftalerne eller mener, at der er tale om brud på aftalen, indbringes sagen for et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg eller Samarbejdsnævnet for staten og et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg, hovedudvalget og dernæst tilkoordinationsudvalget for det regionale og kommunale område.

    Aftaledokumenter om samarbejdsudvalg

  • Tillidsrepræsentant

    Tillidsrepræsentanten kan sikre et godt arbejdsmiljø ved at gå i dialog med ledelsen om, hvordan arbejdspladsen skal fungere. TR'eren vælges af kollegerne og er deres direkte adgang til ledelsen. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde. TR'eren kan også indgå i samarbejde med de andre tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen.

    Tillidsrepræsentanterne hjælper også, når enkeltpersoner har problemer. Det kan være som bisidder ved tjenstlige samtaler, ved forståelse af overenskomsten og lokale aftaler og ved generelt at være der, når kolleger har brug for en snak.

    DSL's tillidsrepræsentanter kan altid kontakte DSL og få hjælp og sparring. TR'erne får også en TR-uddannelse og kan desuden deltage i et netværk for tillidsrepræsentanter, som mødes 1-2 gange årligt. DSL har også udarbejdet en vejledning med gode råd til tillidsrepræsentanter.

  • Arbejdsmiljørepræsentant

    Arbejdsmiljørepræsentanter arbejder for prioriteringen af et ordentligt arbejdsmiljø, der forebygger ulykker og sygdom forårsaget af arbejdet.

    At være arbejdsmiljørepræsentant er en lovbestemt opgave. Det er derfor ledelsen, der har ansvaret for, at der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Det vil oftest ske via et samarbejde med medarbejderrepræsentanterne. Der er typisk valg hvert tredje år. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer alle medarbejdere på arbejdspladsen uanset den enkeltes faglige tilhørsforhold.

    Nogle arbejdspladser har egentlige arbejdsmiljøudvalg, hvor arbejdet omkring arbejdsmiljø foregår, andre arbejdspladser har integreret opgaven omkring arbejdsmiljø, i staten i samarbejdsudvalgene og i kommuner og regioner i medbestemmelse- og medindflydelsesudvalgene, MED.

    Arbejdsmiljørepræsentanter skal kunne gå til ledelsen med svære drøftelser og oplysninger. Derfor er der i overenskomster og tillidsrepræsentantaftaler særlige regler for afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentanter, hvor en særlig procedure skal gennemføres, før den endelige beslutning kan træffes. Der skal være tvingende årsager til afskedigelsen, og arbejdsgiveren skal indkalde DSL til drøftelse af sagen. 

    I virksomheder uden overenskomst eller tillidsrepræsentantaftale er arbejdsmiljørepræsentanten som hovedregel dog ikke særligt beskyttet mod afskedigelse, medmindre der indgås en særlig individuel aftale om det.

    Arbejdsmiljørepræsentanter skal du gennemgå et lovpligtigt arbejdsmiljøkursus af tre dages varighed. 

    Hvis du bliver valgt som Arbejdsmiljørepræsentant, er det en god ide at give DSL besked. Kontakt Tina Lydeking Andersen i sekretariatet, hvis du vil vide mere.

Mit DSL