Gå til sidens indhold

Skovskolen på vej til at blive ægte landsdækkende

Skovskolen rykker vestpå i disse år: skolen udvider sit jyske udbud af uddannelser kraftigt på Eldrupgård, samtidig med, at Nødebo stadig udgør den største del af skolen. Udvidelsen sker for at matche efterspørgslen efter Skov-skolens dimittender – og så har den naturpolitiske udvikling gjort, at det giver rigtig god mening at have uddannelse i Jylland, hvor der stadig sker forstlig drift. For det er snart slut i Nordsjælland.

Skovskolen På Vej Til At Blive Mindre

Foto venligst udlånt af Skovskolen

I 2020 blev de første 40 studerende optaget på skov- og landskabsingeniørstudiet (Sling-studiet) i Jylland – samtidig med at der blev optaget 55 i Nødebo.

Og i 2021 startede det første hold Vildtforvalterstuderende på Eldrupgård. Der blev opta get 20 unge mennesker på den etårige heltidsuddannelse målrettet arbejdet med jagt og forvaltningen af vores vildt.

Så på kort tid er Eldrupgård gået fra at være Skovskolens vestlige udbud af erhvervsuddan nelsen til skov- og naturtekniker og vores jyske AMU-center til at være en egen skole med et bredt udbud af både heltids- og efter/videreuddannelser på både erhvervsuddannelses- og på   professionsbachelorniveau.

Det betyder også, at der på rekordtid er opført nye midlertidige kollegier og undervisningsbygninger – og at der nu forestår et stort byggeprojekt af permanente kollegier og under visningsbygninger på Eldrupgård.

Er det nu klogt?

At udbyde Sling i Jylland er en milepæl i Skovskolens og i Sling uddannelsens historie.

For siden 1962 er alle skovfogeder kun blevet uddannet i Nødebo på Skovskolen i Grib Skov. Så det at udbyde uddannelsen et andet sted, er  ikke noget man gør hver dag. Og beslutningen har da også givet anledning til en del debat.

Jeg har svaret på spørgsmål om der er beskæftigelse til alle de nye, om ikke man  risikerer at ødelægge sammenhængskraften på Skovskolen – og om Eldrupgård egentlig er det rigtige sted, hvis man skal etablere sig i Jylland?

Jeg er ikke bekymret for beskæftigelsen. Vi ser ind i store generationsskifter både i det private og det statslige skovbrug, og kommunerne  har fortalt os, at de forventer at hyre op mod 25% flere Slinger i de næste 10 år – hvis de ellers kan få nogen ansøgere. Da rigtig mange af Sling-stillingerne i dag ligger i Jylland, giver det  god mening også at uddanne Slinger i Jylland. Ikke mindst fordi vi har kunnet dokumentere en stigende tendens til, at Slinger fra Nødebo bliver  i hovedstadsområdet efter endt uddannelse.

Skovskolens sammenhængskraft er jeg heller ikke bekymret for - tværtimod ser jeg et stærkt fagligt miljø vokse på Eldrupgård, et miljø, der arbejder tæt sammen med Nødebo, som fortsat er et fagligt knudepunkt med tætte bånd til resten af KU.

Og så er jeg sikker på, at vi ligger det rigtige sted i Jylland, Dels fordi Løvenholm Fonden giver os nogle unikke muligheder ved at stille Eldrupgård  til rådighed for Skovskolen kvit og frit, dels fordi Løvenholm Gods i sig selv er et unikt sted med 3.500 ha produktionsskov lige udenfor skoledøren – og endelig fordi Djursland er et kraftcenter for både skov-, natur-, jagt- og vildt-forvaltning med Det Grønne Museum, Nationalpark Mols Bjerge, Aarhus Universitets Sektion for Fauna-økologi på Kalø Hovedgård, Jægerforbundet på Kalø – og ikke mindst Norddjurs kommune, som bakker os op i en uhørt grad.

De studerende vælter ind

Den ultimative test af, om udbuddet af både Sling- og af Vildtforvalteruddannelsen i Jylland er en god ide, er imidlertid ikke, om alskens analyser viser, at det er en god ide – nej, testen er, om der er nogen ansøgere til uddannelsespladserne. Og det er der.

Vildtforvalterholdet årgang 2021 er fyldt helt op, og allerede i 2020 krævede det et snit på 6,4 at komme ind på Sling i Jylland. I år er det tal steget til 7,9 (i Nødebo er det 9,1). Disse tal er en stor lettelse for mig, for det er altid med en vis bæven, at man  åbner en ny uddannelse.


At der er en relativt høj og ikke mindst stigende  adgangskvotient er et umiddelbart godt tegn. Eksempelvis kan vi se, at det har taget mange år for Urban Landskabsingeniør for alvor at slå igennem – her ser vi til gengæld i 2021, at der også på den uddannelse kræves et snit for at komme ind, nemlig 5,7.

Slut med forstlig drift i Nordsjælland

Folketinget vedtog i december 2020 Natur- og Biodiversitetspakken.

Den betyder, at op mod 75.000 ha skov skal udlægges som urørt. Forventningen er, at en meget stor del heraf vil ske i statens skove.

Da Nordsjællands skove af historiske grunde  i store træk netop er statsskove, og da de nord sjællandske skove er de ældste og mest biodiverse af statens skove – der jo ellers i høj grad ligger i det vestlige Jylland - kan vi på Skovskolen i Nødebo imødese, at vi inden for en kortere årrække risikerer at stå uden muligheder for at kunne demonstrere forstlige indgreb i området omkring skolen, som eksempelvis brug af motorsav og tilplantning.

Hele Grib Skov vil blive udlagt som urørt skov – og en tredjedel af Grib Skov bliver formentlig naturnationalpark, hvor der vil være elge bag hegn kun få hundrede meter fra Skov skolens kollegier. Det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig  allerede på kommende kollegianeres vegne til nogle unikke naturoplevelser - men da Skovskolen i Nødebo står for den østdanske uddannelse af skov- og naturteknikere og skov- og landskabsingeniører, og samtidig er det eneste udbudssted af AMU kurser inden for skov- og naturpleje  øst for Storebælt, er det naturligvis bekymrende, hvis vi ikke kan demonstrere forstlig drift.

Som et kuriosum kan nævnes, at vi netop har skrevet til Naturstyrelsens direktør og fore slået, at der bliver udlagt et lille areal et sted i Nordsjælland, hvor man har traditionel forstlig drift – dels for at vi kan undervise, dels for at kunne vise det storkøbenhavnske publikum, hvad skovdrift (også) er. Grundlæggende betyder denne politiske beslutning imidlertid, at det nu viser sig at være en rigtig god beslutning, at vi udvider på Djursland, hvor vi har masser af produktionsskov lige uden for døren. For os, hvis fornemmeste opgave er at uddanne fremtidens skov- og naturforvaltere, er det helt unikt at vi nu har to Skovskoler, hvor vores elever og studerende kan se og mærke alle aspekter af skov- og naturforvaltning – lige fra den urørte skov i naturnationalparken, som bidrager til øget biodiversitet, til den intensive dyrkning af importerede nåletræarter, der binder CO2 i store mængder og dermed hjælper os i klimakrisen.

Jeg glæder mig derfor hver dag over, at Skovskolen er ved at blive ægte landsdækkende.

Mit DSL