Gå til sidens indhold

Forslag om naturnationalparker er "en ommer”

“Paradigmeskifte” og “afgørende nybrud”. Sådan har det lydt fra fagpersoner, der er begejstrede for udsigten til i alt 15 nye naturnationalparker, hvor naturen får førsteprioritet. Men det lovforslag om parkerne, som regeringen netop har sendt i høring, får mildest talt en lunken modtagelse. “Lovforslaget løfter desværre ikke de store ambitioner,” lyder det fra biolog.

Naturnationalparker

Billedet er venligst udlånt af Bert Wiklund

En flok bævere er ved at bygge en dæmning i et vandløb, der bugter sig gennem det frodige, vildtvoksende landskab. I det fjerne kan man høre lyden af spætter, der banker døren ind til deres nye hjem i et af skovens hule træer. Biller, orme og svampe pibler frem fra barken i døde løvtræer, og truede dyrearter som skovmåren, hasselmusen og kirkeuglen trives på ny i den urørte natur. På hedens store vidder løber vilde heste om kap til lyden af græssende bisonokser og gryntende vildsvin.

Sådan ser drømmescenariet ud for de i alt 15 naturnationalparker, som regeringen har sat penge af til at få etableret de kommende år. De første to naturnationalparker åbner allerede i foråret 2022 i henholdsvis Gribskov og Fussingø, de resterende 13 mangler stadig at blive plantet på Danmarkskortet.

Naturnationalparkerne skal give danskerne mulighed for nye, spændende oplevelser i den vilde natur, men endnu vigtigere skal parkerne give den pressede biodiversitet mulighed for at blomstre op på ny sammen med nogle af landets mest truede dyre- og plantearter.

"Det er fantastisk, at vi nu har en regering, der vil lave et afgørende nybrud i dansk naturforvaltningspraksis – nemlig at reservere arealer til naturen, hvor naturen skal have førsteprioritet. Det har vi aldrig gjort før i Danmark,” siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience Kalø på Aarhus Universitet med speciale i beskyttelse, genopretning og udvikling af Danmarks truede biodiversitet.
“Det er bare ærgerligt, at de ikke rigtig vil stå ved det i lovforslaget.”

Naturen står til at tabe kampen

Lovforslaget, som Rasmus Ejrnæs henviser til, er det forslag om naturnationalparkerne, som blev sendt i offentlig høring den 15. januar 2021 under overskriften ”Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker)"
Lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget i foråret 2021 og træde endeligt i kraft den 1. juli 2021. Men forhåbentligt bliver det ikke i den forfatning, forslaget er i nu, siger Rasmus Ejrnæs.

“Det er en klar ommer. Hvis politikerne virkelig mener det, de siger, så må de også tage konsekvensen og lave en rammelovgivning for vild natur i stedet for at skubbe det ind under den her forkølede lovgivning, de har strikket sammen. Når nu loven handler om naturnationalparker, hvorfor står det så gemt væk i en parentes i titlen? Det er som om, politikerne forsøger at skjule det faktum, at de har lagt op til et enormt paradigmeskifte i måden, vi forvalter natur på herhjemme. Og det gør mig bekymret, at de ikke tager mere ejerskab over projektet,” siger Rasmus Ejrnæs.

Han slår fast, at lovgivningen for de kommende naturnationalparker skal have sin egen rammelovgivning, hvis visionerne rent faktisk skal kunne indfries i virkeligheden.
“Man kan ikke ændre et lille hjørne i eksisterende lovgivning og så tro, at det her kæmpe projekt automatisk kommer til at virke. Vi har som sagt med et totalt nybrud at gøre, og det skal selvfølgelig have sin egen lov,” siger han.

Frygter gentagelse af nationalparker

Hos interesseorganisationen Verdens Skove har man også svært ved at få armene op over ambitionen om naturnationalparkerne – og lige så svært ved at finde særlig meget positivt at sige om lovforslaget.

“Lovforslaget løfter desværre ikke de store ambitioner. Det fremgår ikke eksplicit nok, at det er naturen, der får førsteprioritet. Og uden en meget stærk lovgivning i ryggen, taber naturen kampen. Det har vi set før,” siger Stine Tuxen, der er biolog og arbejder som faglig koordinator for dansk natur hos Verdens Skove.

En naturnationalpark er en beskyttet vildmark, hvor friluftsmennesker og naturelskere kan valfarte til for at nyde smukke landskaber langt væk fra landbrug, storby og industri. Eller sådan er det i hvert fald i de fleste lande.

I Danmark har den vilde natur, der kendetegner naturparker, haft elendige vilkår i årevis. I 1999 kritiserede OECD Danmarks miljøpolitik for manglen på overvågning, målsætninger og effektive virkemidler. Det blev på det tidspunkt anbefalet, at man tog nationalparkværktøjet i brug ligesom i andre moderne lande.

Ti år senere kom så nationalparkloven. Dengang forsikrede politikerne om, at naturen nu skulle komme i første række. Men lovgivningen på området gav ikke hjemmel til at kunne prioritere naturen over andre interesser.

Det fortæller Stine Tuxen, som frygter, at præcis det samme kan komme til at ske med den nye lovgivning til naturnationalparkerne, hvis den ikke bliver mere klar i spyttet.
“Jeg tror egentlig, at deres intentioner grund- læggende er gode nok, men lovforslaget skal de simpelthen tænke om igen,” siger Stine Tuxen.

Den betragtning deler Rasmus Ejrnæs:
“Jeg er bekymret for, at man får lavet en lovgivning, hvor hele grundlaget for naturnationalparkerne bliver baseret på særlige undtagelser og dispensationer fra ministerierne. For så risikerer vi at stå med et meget bureaukratisk projekt- og planhelvede”, siger han og fortsætter “I virkeligheden er det her jo ikke så indviklet: Forfat en enkel lovgivning, der kort og præcist fortæller, hvilke regler der gælder i den vilde natur: at træerne må gro frit, at de store dyr må være lige så mange, som der er plads til, at man må ikke gå på jagt og så videre. Hvorfor gøre det hele så kompliceret?”

Stine Tuxen er enig i, at en rammelovgivning er vejen frem for naturnationalparkerne. Som lovforslaget står nu, har politikerne overhovedet ikke løftet visionerne for parkerne.

“Og det gør mig bekymret for, om politikerne simpelthen har undervurderet betydningen af lovgivning. Altså, hvor vigtigt lovgrundlaget er for, at det her rent faktisk kommer til at fungere i praksis,” siger hun.

Ny æra i dansk naturforvaltning

Det er ikke kun biologer og grønne interesseorganisationer, der er interesseret i, at politikernes ambitioner også bliver indfriet i virkeligheden.

83 procent af danskerne mener, der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig, og 77 procent mener, at naturen gerne må være vildere end i dag. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup gennemførte for Danmarks Naturfredningsforening sidste år.

Undersøgelser fra blandt andet Friluftsrådet viser også, at danskerne er vilde med at komme ud i naturen: Hele 85 procent af befolkningen tager ud i naturen mindst én gang om ugen i sommerhalvåret og 59 procent i vinterhalvåret.

I lovforslaget står der da også, at “naturnationalparkerne skal give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder”.

Pointen er altså klar: naturnationalparkerne er lige så meget for folket som for biodiversiteten og miljøet. Og sådan skal det nødvendigvis også være, mener Rasmus Ejrnæs.

“Vi skal jo ikke beskytte noget natur, som vi ikke kan besøge. Så kunne vi lige så godt poste penge i at bevare biodiversiteten i troperne eller på savannen. Formålet med naturbevarelse og etableringen af vild natur er i høj grad også at give danskerne mulighed for at få flere store naturoplevelser herhjemme,” siger han.
Om de helt store naturoplevelser venter, når de to første naturparker åbner i Gribskov og Fussingø i 2022, afhænger af politikernes vilje til at leve op til deres egen visioner – og stad- fæste det i loven, mener Stine Tuxen.

“Præsenterer regeringen et nyt lovforslag om et par måneder, der står mål med de høje ambitioner, der er blevet lagt for dagen, så står vi over for en helt ny æra i dansk naturforvaltning,” slår Stine Tuxen fast.

 

Mit DSL