Gå til sidens indhold

Kommunale arbejdspladser kan få gratis hjælp og sparring til det psykiske arbejdsmiljø hos SPARK

Coronakrisen har budt på mange forandringer på arbejdspladserne, og med SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i kommunerne) kan kommunale arbejdspladser få hjælp og støtte i en forandringstid.

På mange kommunale arbejdspladser har coronakrisen været en turbulent tid med omstillinger og ændrede måder at arbejde på. Dette gør noget særligt ved det psykiske arbejdsmiljø. Mange ansatte har haft behov for at sætte ord på hvad forandringerne betyder – både for en selv og for hele medarbejderstaben for derigennem at finde en ny vej frem.

SPARK, der er en organisation, som hjælper de lokale TRIO/MED-udvalg på de kommunale arbejdspladser med gratis støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø, kan netop nu tilbyde hjælp og støtte til at samle op på coronatidens indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser. SPARK’s forløb kan være et godt sted at begynde, hvis man i det lokale TRIO/MED-udvalg ønsker at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø for at finde en ny vej frem og sætte ord på forandringerne.

Organisationen har siden 2016 gennemført forløb på arbejdspladser i 93 ud af 98 kommuner, og 9 ud af 10 arbejdspladser vil anbefale forløbet til andre. Der er 6 forskellige forløb, man kan søge SPARK om hjælp til, fx forandringer/omstillinger, forbedret samarbejde og alenearbejde.

Arbejdspladsen behøver ikke have store problemer for at få glæde af et forløb hos SPARK. Forløbet kan også lægge grundstenen til, at ledere og medarbejdere opbygger en tillidsfuld relation, og en ny måde at samarbejde på.

Læs mere om SPARK og ansøg om et forløb: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljo/send-en-ansogning-til-spark

Mit DSL