Gå til sidens indhold

En fremtid med fuldtid

Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening (KL) blev i februar 2020 enige om en fælles indsats for at få flere op på fuldtid i kommunerne. En ny film er netop lanceret om emnet.

Igennem det seneste år, har 26 nøglekommuner samarbejdet med Forhandlingsfællesskabet og KL om at udvikle lokale løsninger til at få flere fuldtidsstillinger i kommunerne eller flere timer i deltidsstillingerne. Til den fælles indsats på området er der udarbejdet en film, der er målrettet medarbejdere, ledere og tillidsvalgte på arbejdspladserne.

Filmen med titlen: En fremtid for fuldtid: ny film til medarbejdere og ledere imødegår ifølge KL og Forhandlingsfællesskabet en række myter om fuldtidsarbejde, og hvordan de kommunale parter vil løse udfordringerne med, at mange medarbejdere arbejder på deltid. Filmen kan være med til fx at understøtte egne drøftelser om fuldtid i kommunerne, i organisationerne og lokalafdelingerne.

De lokale løsninger og gode erfaringer, kommunerne gør sig, vil løbende blive delt med alle kommuner på KL og Forhandlingsfælleskabets hjemmeside om emnet.

Find filmen her.
 

Mit DSL