Gå til sidens indhold

De grønne ingeniøruddannelser får opdatering

Skovskolen har opdateret studieordningen for HOPI- og SLing-uddannelsen. Ud af det er kommet nye kurser med fokus på aktuelle problemstillinger som klima og bæredygtighed, men også et gensyn med kurser. Målet er større viden og skarpere profiler i forhold til behovet i erhvervet.

Skovskolen

Bæredygtighed og klimatilpasning. Det er nogle af de emner, der får en mere fremtrædende plads i uddannelsen til have- og parkingeniør og skov- og landskabsingeniør, når ændringer af de to uddannelsers studieordninger træder i kraft den 1. september.

Begge ord er den seneste tid blevet kastet meget rundt i naturdebatten, men der er ikke bare tale om tilføjelse af nogle højaktuelle buzz-words i studieordninger og kursusbeskrivelser – der er en konkret efterspørgsel på kompetencer inden for områderne fra erhvervet, fortæller Henriette Bonde, der er studieleder for have- og parkingeniøruddannelsen på Skovskolen:

”Vi lægger mærke til, hvad der foregår i omverdenen, og vores ekspertpanel siger, at der er brug for nogle, der kan håndtere de her problematikker. Det vil vi gerne klæde de studerende på til,” fortæller hun.

Og selvom det er buzzwords i øjeblikket, har de en lang levetid foran sig inden for det grønne område, vurderer uddannelseschef og studieleder for skov- og landskabsingeniøruddannelsen på Skovskolen, Rasmus Brodersen:

”Jeg er enig i, at fx bæredygtighed og klimatilpasning er buzzwords, og vi prøver faktisk at holde buzzwords ude, når vi skriver uddannelsesbeskrivelserne, men vi har vurderet, at de her ikke er nogle, der forsvinder i den nærmeste fremtid. Der er ingen tvivl om, at de studerende kommer til at beskæftige sig med det fremover, så derfor er de med,” siger han.

Dermed ser Skovskolen også ud til at imødekomme et stort ønske fra de studerende. Under Skovskolens klimadag i midten af januar i år efterspurgte flere studerende nemlig øget fokus på fx klimaløsninger, så de er bedre rustet til at arbejde med en af både nutidens og fremtidens store udfordringer, når de kommer på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Fire kerneområder hver

Større fokus på klima og bæredygtighed er langtfra den eneste ændring af studieordningerne – de er blevet sammensat på en helt ny måde.

Baggrunden for ændringerne er, at grundlaget for alle videregående uddannelser er lavet om. Tidligere var der en bekendtgørelse for hver enkelt uddannelse, men nu er der i stedet en overordnet bekendtgørelse og herunder uddannelsesbilag for hver uddannelse. Det dækker igen over en national del, der skriver de overordnede mål og kompetencer for uddannelsen, og en lokal del, der beskriver, hvordan uddannelsen konkret bliver udmøntet på den enkelte uddannelsesinstitution.

Det betyder blandt andet, at uddannelserne nu er beskrevet med fire såkaldte nationale fagelementer, som erstatter de 8-12 kernekompetencer, der tidligere kendetegnede uddannelserne. Et af fagelementerne er fælles for begge uddannelser og handler om ledelse, driftsøkonomi og jura. Dermed har den administrative del af uddannelsen med planlægning, gennemførsel og ledelse inden for henholdsvis de grå og grønne urbane friarealer og naturforvaltningen fået en mere fremtrædende plads i uddannelsesbeskrivelserne.

Arbejdet med det nye grundlag for uddannelserne har Skovskolen brugt som anledning til samtidig at give uddannelsernes indhold en opfriskning, og en af de ændringer, der er kommet ud af det er også sket for at styrke de studerendes ledelseskompetencer. Det handler om, at der er byttet om på to kurser: det obligatoriske kursus ledelse på andet år og valgkurset projektledelse på fjerde år – altså et kursus før og efter praktikperioden.

”Kursus i ledelse er godt at have inden praktikken, men det har ikke fungeret optimalt, og de studerende har ikke kunnet relatere sig til ledelsesteorien, inden de har været ude i praktik. Vi har fået tilbagemeldinger fra studerende om, at det er spændende, men at de får et begrænset udbytte, fordi det er for abstrakt,” forklarer Henriette Bonde om udfordringen med kurset.

”Vi har valgt i stedet at sammensmelte kurserne ledelse og projektstyring til det nye kursus projektledelse og gøre det obligatorisk for begge uddannelser på andet år. Kurset bliver mere case-orienteret og virksomhedsnært, og de studerende får indsigt i, hvordan man konkret styrer et projekt. Det samler vi så op på fjerde år med kurset strategisk ledelse og kommunikation.” forklarer Henriette Bonde.

Nye og gamle kurser

I sidste halvdel af andet år på HOPI-uddannelsen er der desuden gjort mere plads til at komme rundt om klimadelen i kraft af kurset klimatilpasning, teknik og projektering.

Også på andet år af SLing-uddannelsen er der sket ændringer – her er en gammel kending kommet tilbage: maskinkendskab. Det er en direkte reaktion på et ønske fra erhvervet.

”Det handler ikke om, at de skal lære at køre maskinerne selv, men om forståelse for, hvad de forskellige maskintyper kan, hvilke maskiner der skal bruges til hvilke stykker arbejde og økonomien omkring dem, både til traditionelt skovbrug og naturforvaltning. Det kan man kalde en cirkulær udvikling – det forsvandt fra uddannelsen for 15 år siden, og nu vender det tilbage igen,” fortæller Rasmus Brodersen.

Behovet for kurset hænger sammen med, at adgangspraktikken til studiet er blevet afskaffet, efter uddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor, og derfor skal kurset kompensere for den manglende praksisnærhed.

På tredje år er der desuden givet mere plads til innovation på begge uddannelser i kraft af det nye sommerkursus, der hedder innovation- og entreprenørskabstour. Det er et kursus, hvor de studerende besøger interessante virksomheder, som udmærker sig ved at bygge på innovation.

”Det behøver ikke at være grønne virksomheder, der er mere fokus på innovation end på det grønne, fordi entreprenørskab er en stor del af vores verden, og dermed er det meget aktuelt for de studerende at vide, hvordan man arbejder med ideer og stifter sin egen virksomhed,” forklarer Rasmus Brodersen.

Stadig specialisering

På fjerde år er der stadig specialisering på begge uddannelser, men det er organiseret anderledes end før for at give de studerende større mulighed for at fordybe sig:

”Specialiseringen er presset over i én blok, i stedet for at ligge over længere tid, så det er meget intensiv fuldtidsundervisning. Det gør, at der kommer mere fokus på et enkelt emne,” for- klarer Henriette Bonde.

For HOPI’erne gælder det valget mellem specialisering i urbane beplantninger eller klimatilpasning og grøn teknologi. Derudover indeholder fjerde år et obligatorisk kursus i urban planlægning, og så er der kommet et nyt valgkursus om bæredygtighedsbegrebet i den grønne forvaltning, som der i høj grad er fokus på i den grønne verden.

For SLing’erne gælder det specialisering i enten naturforvaltning og samfund eller skovdyrkning og samfund, som er to meget fasttømrede fagområder. Derfor har der også været overvejelser om, hvorvidt SLing-uddannelsen skulle have endnu større grad af specialisering, hvor de studerende helt fra studiestart vælger en af de to retninger, men det har det rådgivende udvalg og aftagerpanelet sagt nej til, fortæller Rasmus Brodersen:

”Vi fik overraskende det svar, at vi ikke skal have mere specialisering. På SLing skal vi skal være generelle, og så skal de i løbet af uddannelsen vælge fokus,” siger han.
Derudover vil der stadig være mulighed for at dykke ned i skovdyrkning eller naturforvaltning i et valgkursus på fjerde år, selvom man har valgt den anden specialisering, og SLing’erne har også mulighed for at prøve kræfter med HOPI-faglighed med et valgkursus i drift af urbane områder.
Tidligere havde alle SLing’er et kursus på andet år i byens grønne områder, som var en introduktion til grøn faglighed i byen, men det får de nu i stedet mulighed for på fjerde år.
”På andet år er de ikke klar til det – de har lige fundet deres faglige identitet i skovdyrkning eller naturforvaltning, og så er de ikke modtagelige over for boldbaner og bynatur, derfor er det flyttet,” fortæller Rasmus Brodersen.

Ændringerne skal gerne betyde, at der kommer nogle dimittender ud fra Skovskolen, som er godt rustet til at løse de faglige opgaver:

”Jeg vil håbe, at de brancher, der har efterspurgt fx mere viden om maskiner, oplever, at studerende kommer ud med stærkere viden. Vi er også blevet kritiseret for manglende rutine fx inden for skovdyrkningsfaglighed, og nu er der givet plads til mere af det. Jeg håber, at de derude på arbejdspladserne om fire år ser en målbar effekt,” siger Rasmus Brodersen om SLing-uddannelsen.

”På HOPI-uddannelsen har vi ikke fået samme kritik, men vi har oplevet, at vi måske satser på for mange kompetencer. Der er nu ved at tegne sig et billede af to stærke profiler: driftsstyring og forvaltning og anlægsstyring og projektering, begge inden for urbane landskaber og friarealer og med hovedfokus på klimatilpasning og planter. Jeg håber, at vi med ændringen kan styrke de profiler,” siger Henriette Bonde.

 

 

 

 



Mit DSL