Gå til sidens indhold

Studerende

Skovskolen

Studerer du til skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør, eller natur- og kulturformidler, er DSL den helt rigtige forening for dig. Som studerende og medlem af DSL er du del af et grønt netværk, der giver kontakt til erhvervet, allerede mens du studerer. Herudover får du en række kontante fordele.

Du får en velkomstgave, når du melder dig ind. Den varierer fra år til år og kan eksempelvis være en rygsæk eller en termokande.

  • Studenterfordele

    Som studiemedlem af DSL får du en lang række fordele: 

    • En bladpakke direkte med posten (se mere nedenfor)
    • Gratis deltagelse på temadage, foredrag og sociale arrangementer
    • Medlemskab af International Forest Students Association (IFSA)
    • Studieforsikring fra Runa Forsikring tre forsikringer i én til en rigtig god pris. Læs mere om Runas studieforsikring.
    • ​DSL's aftale med Lån & Spar Bank giver dig en studiekonto, der er markedets bedste. Læs mere på studiekonto.dk.
    • Andre rabataftaler
    • Du modtager automatisk medlemsbladet Bladet.
    • Du modtager automatisk nyhedsmailen "Nyt fra DSL".
    • Du kan få en mentor.

    Derudover støtter DSL de studerens udvalg på Skovskolen.

    Bladpakken

    Udover Bladet indeholder bladpakken:

    • Grønt Miljø – fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af grønne områder
    • Vækst - Hedeselskabets tidsskrift
    • Momentum+, JA's temamagasin

    Derudover får du også blade specifikt til din studieretning:

    ... for SLing:

    • Skoven – skovbrugsfagligt medlemsblad for Dansk Skovforening
    • Skoven Nyt – supplement til Skoven – elektronisk nyhedsmail
    • Skovdyrkeren - Skovdyrkernes medlemsblad

    ... for HOPI:

    • Park og anlegg

    ... for NAKU:

    • du kan frit vælge mellem bladene til SLing og HOPI.
  • DSL Studenterudvalg

    Udvalget består af aktive studerende, der varetager de studerendes interesser på uddannelserne SLing, HOPI og NAKU. 

    Udvalget holder introdag, ekskursioner, foredrag og andre aktiviteter. Dertil kommer formidling af DSL's arbejde og tilbud samt hvervning og fastholdelse af medlemmer blandt de studerende.

    Hvert forår holdes Årsmøde for alle studentermedlemmer af DSL, her bliver der valgt nye udvalgsmedlemmer og en repræsentant og en suppleant til DSL bestyrelse.

    Som medlem af udvalget har du stor indflydelse på de årlige aktiviteter, så som temadage, foredrag, ekskursioner og meget mere. Kontakt formanden, hvis du er interesseret.

    Formand for DSL's Studenterudvalg:
    Nicolas Jespersen
    c/o Skovskolen
    Nødebovej 77A
    Nødebo
    E-mail: Nicolas-Jespersen@hotmail.com

    De Studerendes Udvalg er medlem af den internationale organisation IFSA (International Forestry Students Association). Medlemskabet giver adgang til deltagelse i arrangementer i hele verden. 

    IFSA har mange aktiviteter. Det bedste sted at finde opdateret information er på IFSA's hjemmeside.

  • DSL mentorordning

    Er du studerende, og vil du gerne have sparring på dine studie- og karriereplaner? Så er et mentorforløb måske noget for dig.

    Alle studerende medlemmer af DSL har mulighed for at få en mentor. Der er flere muligheder for at komme i gang.

    1. Du har allerede aftalt et mentorforløb med en arbejdsgiver. 
    2. Brug mentoroversigten, find en mentor, og tag direkte kontakt til vedkommende.

    Det er vigtigt, at du giver DSL's sekretariat besked, når du aftaler et mentorforløb med en mentor. Send en mail til Hanne Jensen med oplysning om navn, adresse og kontaktoplysninger på dig og din mentor, samt dato for mentorforløbets start

    Hvis ikke du kan finde en relevant mentor på listen, hjælper vi gerne med at finde en. Beskriv hvilket område du gerne vil have en mentor indenfor og send det til DSL's sekretariat.

    Hvordan tager jeg kontakt?

    Du kan ringe direkte eller sende en ansøgning. I begge tilfælde er det vigtigt, at du motiverer, hvorfor du genre vil have en mentor på den arbejdsplads.

    Det behøver ikke være en meget specifikt ansøgning, men kom ind på, hvad du gerne vil bruge mentorforløbet til, og eventuelt hvilke planer du har efter endt uddannelse.

    Det er ikke altid, at du kan få dit ønske om mentor opfyldt. Der kan komme flere ansøgninger end der er mentorer på den pågældende arbejdsplads. 

    Hvad kan jeg bruge en mentor til?

    Et mentorforløb bygger bro mellem studier og arbejdsliv og kan have mange forskellige formål, former og forløb. Det afhænger af, hvilke spørgsmål du gerne vil have hjælp til. 

    Din mentor kan bl.a. hjælpe dig med:

    • sparring på dine studieplaner og karrieremuligheder.
    • indblik i en virksomhed eller arbejdsfunktion, som du finder attraktiv.
    • hjælp til at sætte ord på dine kompetencer
    • sparring omkring jobsøgningsprocessen, ansøgninger og CV.
    • at få øjnene op for nye og flere muligheder.
    • at lette overgangen til arbejdsmarkedet i det hele taget.
    • skabe nye kontakter.

    Hvordan foregår et mentorforløb?

    I kan aftale et forløb præcis som det passer dig og din mentor. Vores erfaring er dog, at det er meget vigtigt, at I afstemmer jeres forventninger til forløbet fra start. Mentorforløbet kan strækker sig over en kortere eller længere periode, gerne et år.  Det bygger på face-to-face møder og dialog. I kan aftale at nogle af møderne foregår via telefon eller mail. Typiske mødes I 4-7 gange på et år i 1-1,5 time ad gangen, som hovedregel på virksomheden. På den måde har du og din mentor mulighed for at lære hinanden at kende og opbygge en tillidsfuld relation.

    Tænk ud af boksen

    Det er en god idé at tænke bredt eller utraditionelt, når du vælger de virksomheder, du gerne vil søge en mentor fra. For de fleste kandidater har langt flere karrieremuligheder, end de selv tænker over i studietiden. Og en stor del af mentorvirksomhederne har mange attraktive muligheder og mange forskellige fagprofiler ansat.

  • Snart færdiguddannet

    ​​Når du får dit første job som færdiguddannet, tilbyder DSL at læse din ansættelseskontrakt igennem, og du kan få råd og vejledning i forhold til din løn- og ansættelses forhold

    ​DSL samarbejder desuden med a-kassen FTFa. FTFa's konsulenter kender dit arbejdsmarked og kan hjælpe dig med rådgivning om jobsøgning og sparring på CV og ansøgning indenfor 24 timer.

    Husk 14-dages-reglen!

    Du skal melde dig ind i FTFa senest 14 dage efter studieafslutningen for at få ret til dagpenge på dimittendsats allerede en måned efter, at du er blevet færdig. Læs mere hos FTFa.

Mit DSL